En lille havn pakket med glødende mænd, strækker sig som en kroget langefinger gestikulerende mod Atlanterhavet. Kært svajende slikker skibene hinanden og klamrer sig til havnens asfalterede hud. Mågerne er på dagsvagt.

Kluddermor arbejder på højtryk. Hans stemme gennemborer et tudende horn fra en forbipasserende lastbil. Lungerne maser kommandoer ud. De unge mænd venter tålmodigt. Fingrene klynger sig til nettet.

En mand skovler flosset is i fiskekasserne. Fiskeskællen bidder sig til huden. Han må handle resolut - tid er penge, og isen smelter.
Længere væk står en anden mand med sin violin.


Endnu et skib driver gumpetungt fremad. Tynget mod vandet. Mægtig af dagens fangst.
Om lidt forener besætning, skib og måger sig med den flittige havn - parat til endnu et foretagende.

